Din fremdrift

Få dit certifikat

af 11 gennemført

info-ikon

Gennemfør kurset for at få dit certifikat.

Lektion 8: Sådan bliver du en selvledende medarbejder

Sådan bliver du en selvledende medarbejder

At blive bedre til at lede sig selv er en lang proces. Du bliver ikke organiseret på én dag – det tager tid. Derudover er du nødt til at afprøve forskellige strategier for at finde ud af, hvad der fungerer bedst for dig, og hvad der er mest effektivt.

Ikke desto mindre kan du starte med de basale strategier til at styre din kalender og derefter udvikle mere specifikke metoder.

I denne lektion deler vi et par tips til selvledelse med dig.

  1. Lav en liste, og læg en smart plan

    Da det meste organisering handler om planlægning, så prøv at få vigtige møder, deadlines og andre vigtige datoer ind i din egen kalender. Prøv at få opgaverne gjort færdige en dag eller to før deadline, så du har tid til at rette eventuelle fejl.

    Lad os sige, at du har en opgave med deadline onsdag. Prøv at gøre den færdig mandag, og send den tirsdag. Så har du tid til at rette op på det, hvis dit cloudlager holder op med at virke, eller formateringen af din fil er gået i skoven.

    Husk at lave konkrete to-do-lister for hver dag, og start med de sværeste opgaver.

  2. Organiser dine dokumenter, dit skrivebord og din plads

    Har du aldrig fået styr på dine filer, så start nu. For nogle er den opgave ekstremt tidskrævende, fordi de har mange ting og dokumenter liggende forkerte steder. Men trinnet er afgørende og kan ikke springes over.

    Start med dit cloudlager og din computer. Saml lignende dokumenter og apps i mapper med passende og sigende navne. Dit skrivebord bør være næsten tomt, og dine filer bør være nemme at finde.

    Tag dig derefter af de fysiske dokumenter: regninger, mapper, noter, brochurer, tidsskrifter m.v. Brug hylder og mapper til at skabe orden. Organiser så din arbejdsplads, og gør den ren.

    Når du er færdig, har du styr på det hele, og når du skal bruge en fil, ved du præcis, hvor du finder den.

    Husk at holde orden: efterhånden som du får nye dokumenter, skal de i de rigtige mapper.

  3. Brug teknologi til de administrative opgaver

    Teknologi er en hjælp til selvadministration. Nogle enheder har indbyggede apps, der hjælper dig med at lave to-do-lister, du kan sætte flueben ved. Nogle apps tilbyder også en bred vifte af funktioner som alarmer til møder, trænings- og sundhedstrackere og interaktive notesblokke.

    På den måde behøver du ikke papir, og du har altid din mobile dagbog på telefonen.

  4. Bliv selvstændig og ansvarlig

    Dette tip kræver et mentalt skifte. Vil du blive bedre til at lede dig selv og dit arbejde, kan det være, du skal tage ansvar for dine handlinger.

    Vent heller ikke på, at din chef fortæller dig, hvad du skal gøre. Kom i gang i god tid, og læg mere passion i det, du laver. På den måde vil dine kolleger og overordnede se dig som en mønstermedarbejder.

    Husk at bede om det, du gerne vil have. Uanset om det er en lønforhøjelse eller et kursus, så spørg din leder om det, og vær ligefrem.

  5. Samarbejd med dit team

    At du kan lede dig selv, betyder ikke, at du skal gøre alting selv. At samarbejde gennem åben kommunikation er nøglen til succes på arbejdspladsen. Vær ikke bange for at stille spørgsmål eller foreslå en idé.

    Selv hvis du sidder ved et skrivebord, så kontakt f.eks. direktøren, hvis du har en innovativ idé til virksomheden. Resultatet kan blive en forfremmelse, en lønforhøjelse, et løft af dit ry – eller alle tre dele.

Quiz

Få dit certifikat
Luk-ikon